Praktisk info

Praktisk Info


Hvornår sætter man skrald ud? Hvem har nøglen til garagen? Må man have høns i haven? 

Fester


Spørg Steen (O40) om nøgle til garagen, hvis du skal bruge ekstra bænke, borde, telt eller andet til en havefest. Der er også en stor grill. Vi har ikke længere et stillads, men der er høje stiger. Husk at alt skal være rent og helt, når du leverer det tilbage igen. 

Det er også er en mulighed at leje Kostalden i Brumleby til din fest. Læs pdf’en her nedenfor, og skriv til dem på 2101-8@kab-bolig.dk.

Kostalden-leje-2020

Skrald


For tiden er der tømmedag hver onsdag. Det betyder, at du kan sætte dit husholdningsaffald ud i sæk eller container tirsdag aften. Kragerne hakker hul på sækkene, så jo længere tid affaldet står ude, jo mere svineri får vi i gaden. Husk at lukke posen godt, f.eks. med en snor. Affaldscontainere skal tages ind igen efter tømning.

Se også vores Kalender for storskralds- og haveaffaldsdage, eller gå til kommunens side – Nem Affaldsservice.

Få mere at vide om affald på kommunens hjemmeside.Haveaffald skal lægges frem i bundter eller i komposterbare poser. 

Nærmeste genbrugsplads er på Borgervænget. Se her for åbningstider.

Haverne


Du har ansvaret for det hegn, der er til venstre, når du står med ryggen til huset og kigger ud på haven. Dette gælder både lige og ulige numre.

Du må holde høns og alt muligt i haven, bare ikke svin. Der er en servitut fra attenhundredeognoget, der siger, at svinehold er forbudt. Du skal nok også holde dig fra større dyr. Der boede en gang en pony i O-14, men da den havde spist al græsset på matriklen, gik den videre ind til naboerne. De blev sure. Hesten skulle ud, men det var ikke sådan at få den til at gå gennem den smalle gang gennem huset. Faktisk en værre ballade.

Jorden er god og frugtbar. Det er gammel lossepladsjord, siger nogle. Der er i hvert fald mange fine gamle potteskår i jorden.

Rør og ledninger


HOFOR har  mange oplysninger på sin hjemmeside om, hvordan man vedligeholder sin fjernvarmeinstallation, sparer på vandet osv. Se her. Og nu vi er ved det, øser beboerne i byggeforeningshusene i Strandvejskvarteret og i Kartoffelrækkerneogså gerne af deres viden om fjernvarme.